Værdighedsrejseholdet

DELTAGELSE I SUNDHEDSSTYRELSENS VÆRDIGHEDSREJSEHOLD

I 2019 søgte Provstegaardshjemmet en pulje fra sundhedsstyrelsen, der var udbudt mhp at deltage i et praksisnært forløb med fokus på værdighed i ældre plejen. Vi havde sendt en kvalificeret ansøgning og blev udtaget til forløbet blandt 150 andre ansøgere.

Vores ansøgning var blandet begrundet med følgende:

  • Hvordan udfordrer vi vanetænkning?
  • Hvordan skabes strukturer i de daglige arbejdsopgaver, der har et kontinuerligt fokus på den enkelte beboeres behov, ønsker og trivsel?
  • Hvordan bliver vi bedre til at arbejde med os selv for at styrke vores faglighed og det tværfaglige samarbejde?

 

Dette for at styrke livskvalitet og glæde for alle

Primo 2021 startede vi vores forløb med uddannelse af Værdighedsambassadører fra alle afdelinger i huset, hvor vi mødtes ca. 10 gange hen over forløbet. Da det var midt i Coronatiden foregik al undervisning til en start virtuelt, hvilket fungerede fint frem til 21. april, hvor vi endelig kunne møde vores underviser Hanne Jensen og Bjørg Dapper-Skaaning fra Sundhedsstyrelsen. Undervisningen foregik på Provstegaardshjemmet hvor 12 personer fra hele huset var udtaget til at deltage i undervisningen.
Undervisningen vekslede mellem tavle-undervisning, gruppeopgaver, selvreflektion samt hjemmeopgaver i afdelingerne mellem møderne. Fokusområderne i undervisningen var personcentreret omsorg, værdighed, livskvalitet og selvbestemmelse, hvor deltagerne blev præsenteret for metoder som interview, trivselskar, perspektivskifte, værdighedshjul og forbedringsmodellen.
Værdighedsambassadørerne har således gennem dette forløb opnået kompetencer til at styrke det daglige arbejde med værdighed i ældreplejen med fokus på selvbestemmelse og livskvalitet samt opnået kompetencer til at indgå i sparring med kollegaer.
D 16/6- 21 kunne vi fejre, at vi har gennemført forløbet, og stolt kan kalde os værdighedsambassadører. Vi ser nu frem til at arbejde endnu mere målrettet med Værdighed og Livskvalitet på Provstegaardshjemmet.

Læs mere

Vores historie

Friplejehjemmet

Værdigrundlag

Boliger

Eget køkken

Det siger man om os

Aktiv hverdag

Vores kunst

Skudehavnen

Værdighedsrejseholdet

Frivillige

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.