Friplejehjemmet
odense friPlejehjem
Januar 2013 blev Provstegaardshjemmet omdannet til et friplejehjem.
Man skal være visiteret for at bo på Provstegaardshjemmet. Det bliver man via visitationen i ens hjem kommune. Visitation til plejebolig har Provstegaards-hjemmet ingen indflydelse på.
Når man er visiteret og ønsker en bolig på Provstegaardshjemmet skal man kontakte os med henblik på et møde med forstanderen. Til dette møde taler vi
om den kommende beboer. Det er en samtale der tager ca. 1 times tid. Vi gør os umage med at lære den nye beboer at kende så vi kan tage vare på vores nye beboer på bedste vis.
Man bliver vist lidt rundt i huset. Nogle gange er det muligt at se en bolig.
Fordi vi er fri plejehjem, bestemmer vi selv hvem der bliver tilbudt boliger.
Når man er visiteret og vi har holdt møde, er man på venteliste. Ventelisten er
ikke kronologisk. Vi har tre afdelinger som vi ønsker, skal være homogene og velfungerende. Derfor vil man få tilbudt plads efter forskellige kriterier.
Dette for at styrke livskvalitet og glæde for alle.
Primo 2021 startede vi vores forløb med uddannelse af Værdighedsambassadører fra alle afdelinger i huset, hvor vi mødtes ca. 10 gange hen over forløbet. Da det var midt i Coronatiden foregik al undervisning til en start virtuelt, hvilket fungerede fint frem til 21. april, hvor vi endelig kunne møde vores underviser Hanne Jensen og Bjørg Dapper-Skaaning fra Sundhedsstyrelsen. Undervisningen foregik på Provstegaardshjemmet hvor 12 personer fra hele huset var udtaget til at deltage i undervisningen.
Undervisningen vekslede mellem tavle-undervisning, gruppeopgaver, selvreflektion samt hjemmeopgaver i afdelingerne mellem møderne. Fokusområderne i undervisningen var personcentreret omsorg, værdighed, livskvalitet og selvbestemmelse, hvor deltagerne blev præsenteret for metoder som interview, trivselskar, perspektivskifte, værdighedshjul og forbedringsmodellen.
Værdighedsambassadørerne har således gennem dette forløb opnået kompetencer til at styrke det daglige arbejde med værdighed i ældreplejen med fokus på selvbestemmelse og livskvalitet samt opnået kompetencer til at indgå i sparring med kollegaer.
D 16/6- 21 kunne vi fejre, at vi har gennemført forløbet, og stolt kan kalde os værdighedsambassadører. Vi ser nu frem til at arbejde endnu mere målrettet med Værdighed og Livskvalitet på Provstegaardshjemmet.