Om os
Lidt om os selv
Odense Friplejehjem Provstegaardshjemmet er et friplejehjem og er en selvejende institution.
Første del af hjemmet blev bygget i 1974, og endnu en fløj kom til fire år senere. Alt er bygget i ét plan, så det også for kørestolsbrugere og gangbesværede er nemt at komme omkring, Hver bolig er ca. 40 m, rummer the køkken, stue/soveværelse i et og et stort badeværelse har sin egen lille terrasse.
Igennem alle årene er der løbende foretaget renoveringer og fornyelser for at sikre, at vi lever fuld op til kravene til et moderne plejecenter. Vi har i 2010 gennemgået et større ombygningsprojekt, der har fremtidssikret Odense Friplejehjem Provstegaardshjemmet, som et godt sted at bo og som en moderne arbejdsplads.
Vi er som en institution af tiden inde i en stadig proces med fornyelse og forandring, for at sikre at vore beboere og vort personale altid trives under de bedst mulige forhold.
Odense Friplejehjem Provstegaardshjemmet er et velfungerende plejehjem, hvor tryghed, trivsel og gensidig respekt er grundlæggende værdier.
På Provstegaardshjemmet
Har vi vores eget køkken. Dagligt leverer køkkenet mad til alle vores beboere på et helt særligt individuelt plan. Til morgen er der en duft i huset af hjemmebagte boller, til middag serveres der varm mad og om aftenen, er der smørrebrød, som er præcist det hver enkelte beboer ønsker. Det er døgnet rundt muligt at få mellemmåltider, efter ønske. Maden er sammensat efter nationale og internationale retningslinjer for korrekt sammensat kost til ældre mennesker.
Vi er et levende hus, der dog er tilpasset mennesker i d 3 alder. Hos os er det naturligt at være træt i en høj alder. Til gengæld er det ikke alder, der sætter grænser for at have et aktivt liv. Vi har dagligt tilpassede og nøje udvalgte aktiviteter der er tilpasset den enkelte og dennes liv og livshistorie. Vi arbejder ud fra en teori ramme om person centreret omsorg, Dette sætter den enkelte i centrum for vores handlinger og med respekt for det enkelte menneske, vi har med at gøre. I vores arbejde med beboerne, samler vi på stjerne stunder.
Det helt særlige øjeblik eller den lille stund hvor det hele giver mening for vores beboere også selvom det er kort, det er det hele værd for os.
Huset emmer af liv og livsglæd
Fra du kommer ind ad døren, vil du mærke en varme og imødekommenhed, der er særligt for stedet. Selvom her er stille, er her puls. Det er det særlige ved Odense Friplejehjem Provstegaardshjemmet. Det er vores beboere og personalet der sammen udgør denne helt særlige sjæl. Musik og sang er ofte noget man oplever hos os. Musikkens indvirken på os mennesker og til at skabe livsglæde og sammenhørighed er bærende elementer i dagligdagen.
Det kan være et stort arrangement i fællessalen, hvor vi både har haft store kunstnere som Birthe Kjær, eller på afdelingerne med musik og sang i alle afskygninger, eller med musikterapeut i samspil med den enkelte beboer. Musik kan noget helt særligt, med at få os til at åbne os op, og til at mærke livet i årene.
Dette var en lille forsmag på noget af det Odense Friplejehjem Provstegaardshjemmet står for. Under Praktisk info kan du læse meget mere om hvordan hverdagen er hos os og hvordan man får en bolig her hos os.