/ Bestyrelse / Vibeke Bøg

Vibeke Bøg

Så er turen kommet til at jeg gerne vil præsentere mig selv her på hjemmesiden.

Jeg har været med i bestyrelsen i 21 år og er valgt af Menighedsplejens repræsentantskab, som har 5 medlemmer i bestyrelsen.

Privat er jeg gift og har en voksen datter. Jeg arbejder i Danske Bank i Tarup Centret.

Jeg er glad for at være med i bestyrelsen for et godt og velfungerende plejehjem, som høster mange roser både her i bladet og i offentligheden.

Det er dejligt at være med i bestyrelsen, hvor vi altid får en god information fra ledelsen om hjemmet både økonomisk og om, hvordan hverdagen går, og hvor der altid er plads til en god og åben debat.

Jeg vil gerne bidrage med, at ”vi” fortsat kan have et godt plejehjem og være med til at kæmpe for vores mærkesager, bl.a. at have vores eget køkken, som jeg tror er en meget stor fordel.

Det at være med i bestyrelsen for Provstegaardshjemmet giver mig et indblik i noget helt andet end det jeg arbejder med til hverdag, og det er meget lærerigt.

Jeg håber på at kunne arbejde mange år endnu i bestyrelsen og på den måde give mit bidrag til, at Provstegaardshjemmet fortsat kan være et godt hjem for ”vores” beboere.
  Kontakt    
  PROVSTEGAARDSHJEMMET
Elmelundsvej 8
DK-5200 Odense V

Telefon: 63 16 94 65

E-mail: info@provstegaardshjemmet.dk

Konstitueret forstander: 
Rikke Folmer Mouritzen