Ekstraordinær situation grundet corona

Vi er desværre blevet informeret om, at 2 personaler i huset er testet positiv for corona. Både personale og beboere i respektive afdeling testes efter gældende retningslinjer.

Da smittespredningen stiger og stiger i Odense Kommune, har vi valgt at tage følgende foranstaltninger:

I forhold til aktiviteter afholdes disse afdelingsvis, så beboerne ikke blandes indtil vi har svar på tests.

Vi har valgt at melde ud, at til de kommende arrangementer i huset, må der deltage én pårørende. Dette for at reducere antallet af mennesker i vores fællesarealer.

Vi vil gerne henstille til at de frivillige ikke møder ind i huset indtil vi har fået overblik over de tests, der er iværksat.

Til pårørende og frivillige vil vi gerne anbefale, at I følger kommunens anbefaling:

For besøgende gælder:

  • Ingen symptomer på luftvejssygdom 48 timer før besøget, heller ikke mild forkølelse.
  • Alle restriktioner omkring afspritning under og efter besøg, skal fortsat overholdes og forbliver på ubestemt tid.
  • Besøgende på landets plejehjem opfordres, uanset vaccinationsstatus, til at blive testet forud for besøg.

Det er en rigtig træls situation for alle, men lige nu gælder det om at passe på hinanden og sikre, at vi ikke får yderligere smitte ind i huset.

Håber I har forståelse for dette.

De varmeste hilsner

Jeanette M. Hansen

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.