Eget køkken

HVAD er et hjem uden køkken? Provstegaardshjemmet har selvfølgelig eget køkken med uddannede ernæringsassistenter og ledende økonoma.

Maden tilberedes samme dag, som den skal spises - og de dejlige dufte fra køkkenet giver appetit!

Morgenmaden og smørrebrødet om aftenen er helt efter individuelt ønske.

Om middagen serveres der 2 retter: hovedret og biret.

Der udarbejdes madplan for 1 måned ad gangen. Denne madplan har beboerne indflydelse på, fordi kostudvalget selvfølgelig er repræsenteret af beboerne. Kostudvalget består af ledende økonoma, beboere og en repræsentant fra Lokalrådet. Der afholdes 4 møder om året.

I forbindelse med indflytning tager vi en snak med beboeren: er der livretter? - er der noget, beboeren ikke kan lide?
Der tages således individuelle hensyn, også hvis appetitten er lille. Her ”kræses” der med hyppige, små lækkerier efter beboerens ønske.

Maden til alle beboere er energiberiget.

Der tages endvidere individuelle hensyn, når det drejer sig om diabeteskost og andre specielle diæter.

Når en beboer har fødselsdag, serveres på dagen beboerens madønske for alle. På halvrunde/runde fødselsdage serveres boller og kakao for alle.

Der er mulighed for at lave aftale med køkkenpersonale, hvis en beboer ønsker at invitere pårørende til spisning.

Da Provstegaardshjemmet har egen bus, kan der pakkes picnickurv til diverse ture. Ved ferie i sommerhuset i Rudkøbing Skudehavn kan køkkenet ligeledes være behjælpelige med maden.

Glæd jer til at smage herlighederne!

I vore gryder bliver ERNÆRING til LIVRETTER - som serveres i hyggelige omgivelser ved veldækkede borde
 
 
 
 
 
  Kontakt    
  PROVSTEGAARDSHJEMMET
Elmelundsvej 8
DK-5200 Odense V

Telefon: 63 16 94 65

E-mail: info@provstegaardshjemmet.dk

Forstander: Dorthe Jakobsen