19. marts 2021

Som følge af det fremskredne vaccineprogram, er det nu igen muligt at nyde mad og drikke sammen.
Dette må kun foregå i lejlighederne og alt oprydning, opvask osv. skal varetages af de pårørende. Man bedes medbringe mad og drikke hjemmefra, medmindre andet er aftalt.

Mundbind bæres fortsat på ALLE fælles arealer, indtil man er i lejligheden.

Alle restriktioner omkring afspritning efter besøg, skal fortsat overholdes og forbliver på ubestemt tid.

Besøgstid er et levn fra første bølge som vidste sig at have god effekt. Til beboerrådsmødet i tirsdags var der ingen beboere, der ønskede det ophævet. Derfor fortsætter vi med besøgstid, dvs. besøg fra kl. 14.00 til kl. 20.00 alle ugens dage. Er der andre ønsker kontaktes afdelingen for at aftale dette.

Det er dejligt at mærke at foråret er over os. Huset summer igen af liv, musik, gymnastik osv. De frivillige er tilbage, til stor glæde for os alle. Det giver mulighed for at lave flere ting, også ud af huset.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.